Artikel-id: 282599 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Når du kører et Microsoft Office XP-program, kører filen Ctfmon.exe (Ctfmon) i baggrunden, også selvom du har afsluttet alle Office-programmer.

Denne artikel besvarer nogle af de oftest stillede spørgsmål om filen Ctfmon.exe til Microsoft Sprogtjenester, som indlæses, når du har installeret Office XP-funktionerne Alternative brugerinput. Artiklen giver svar på følgende spørgsmål:
  • Hvad er filen Ctfmon.exe (ctfmon)?
  • Hvad gør filen Ctfmon.exe?
  • Kan jeg slette filen Ctfmon.exe?
  • Hvorfor forsvinder Ctfmon.exe ikke, når jeg fjerner den fra MSConfig?
  • Ctfmon.exe indlæses stadigvæk, selvom jeg fjerner elementerne til alternativt input i Office XP. Hvad skal jeg ellers gøre for at forhindre den i at køre?
  • Hvor mange systemressourcer bruges der, når Ctfmon.exe kører?
  • Kan jeg indlæse Ctfmon.exe, når der er brug for den, i stedet for hele tiden?
  • Ødelægger jeg noget, hvis jeg klikker på Afslut job på Ctfmon.exe-processen?
  • Fungerer Ctfmon.exe på samme måde på alle operativsystemer?

Yderligere Information

Hvad er filen Ctfmon.exe (Ctfmon.exe)?

Ctfmon.exe aktiverer programmet til behandling af tekstinput (TIP ? Text Input Processor) og værktøjslinjen Sprog i Microsoft Office.

Hvad gør filen Ctfmon.exe?

Ctfmon.exe overvåger de aktive vinduer og understøtter tekstinputtjenester til talegenkendelse, håndskriftsgenkendelse, tastatur, oversættelse og andre teknologier til alternative brugerinput.

Kan jeg slette filen Ctfmon.exe?

Det anbefales ikke at slette filen Ctfmon.exe, idet det kan medføre funktionelle problemer i Office XP-programmerne. Følg denne fremgangsmåde for at forhindre Ctfmon.exe i at køre.

Trin 1: Fjern Alternative brugerinput

Hvis du vil fjerne funktionen Alternative brugerinput, skal du angive installationstilstanden til Udelad fra installationen i Office XP Installation.

Microsoft Windows Millennium Edition (Me), Microsoft Windows 98 eller Microsoft Windows NT 4.0:
  1. Afslut alle Office-programmer.
  2. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel.
  4. Gå til fanen Installer/Fjern program, og klik for at markere Microsoft Office XP-produkt, hvor Office XP-produkt er navnet på det anvendte Office-produkt. Hvis du bruger en enkeltstående version af et af Office-programmerne, skal du markere det pågældende produkt på listen. Klik på Tilføj/fjern.
  5. Vælg Tilføj eller fjern funktioner i dialogboksen Indstillinger for vedligeholdelsestilstand, og klik derefter på Næste. Derefter vises dialogboksen Vælg installationsindstillinger for alle Office-programmer og -værktøjer.
  6. Klik på plustegnet (+) ud for Delte funktioner i Office for at udvide det.
  7. Klik på ikonet ud for Alternative brugerinput, og vælg derefter Udelad fra installationen.
  8. Klik på Opdater.
BEMÆRK! Hvis du har installeret flere Office XP-produkter, f.eks. Office XP Professional og Publisher 2002, skal du gentage ovenstående fremgangsmåde for hvert installeret produkt.

Microsoft Windows 2000 og Microsoft Windows XP:
  1. Afslut alle Office-programmer.
  2. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel. BEMÆRK! I Windows XP skal du klikke på Start og derefter klikke på Kontrolpanel.

  3. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel. BEMÆRK!: I Windows XP skal du klikke på Tilføj eller fjern programmer.

  4. På listen Installerede programmer skal du klikke for at markere Microsoft Office XP-produkt, hvor Office XP-produkt er navnet på det anvendte Office-produkt. Hvis du bruger en enkeltstående version af et af Office-programmerne, skal du markere det pågældende produkt på listen. Klik på Skift.
  5. Vælg Tilføj eller fjern funktioner i dialogboksen Indstillinger for vedligeholdelsestilstand, og klik derefter på Næste. Derefter vises dialogboksen Vælg installationsindstillinger for alle Office-programmer og -værktøjer.
  6. Klik på plustegnet (+) ud for Delte funktioner i Office for at udvide det.
  7. Klik på ikonet ud for Alternative brugerinput, og vælg derefter Udelad fra installationen.
  8. Klik på Opdater.
BEMÆRK! Hvis du har installeret flere Office XP-produkter, f.eks. Office XP Professional og Publisher 2002, skal du gentage ovenstående fremgangsmåde for hvert installeret produkt.

Trin 2: Fjern tjenesterne i Alternative brugerinput fra Sprogtjenester

  1. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på Sprogtjenester i Kontrolpanel. BEMÆRK!: I Windows XP skal du klikke på Indstillinger for dato og klokkeslæt samt internationale og sproglige indstillinger og derefter klikke på Internationale og sproglige indstillinger. Klik på Detaljer under fanen Sprog.

  3. Marker alle de viste inputelementer under Installerede tjenester, og klik derefter på Fjern for at fjerne elementet. Alle elementerne skal fjernes enkeltvist, undtagen følgende inputtjeneste:
Dansk - Tastatur - Dansk

Trin 3: Kør Regsvr32 /U på filerne Msimtf.dll og Msctf.dll

  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv følgende kommando i dialogboksen Kør:
    Regsvr32.exe /u msimtf.dll
  3. Klik på OK.
  4. Gentag trin 1 til 3 for filen Msctf.dll.
Yderligere oplysninger om, hvordan du fjerner CTFMon.exe, får du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at se artiklen i Microsoft Knowledge Base:
313176 Programmer kan tilfældigt starte, afslutte samt miste og få fokus (artiklen er evt. på engelsk)

Hvorfor forsvinder Ctfmon.exe ikke, når jeg fjerner den fra MSConfig?

Ctfmon.exe bliver ikke deaktiveret, fordi du fjerner Ctfmon.exe fra MSConfig. Yderligere oplysninger om at deaktivere Ctfmon.exe finder du under "Kan jeg slette filen Ctfmon.exe?" tidligere i denne artikel.

Ctfmon.exe indlæses stadigvæk, selvom jeg fjerner de alternative inputfunktioner i Office XP. Hvad skal jeg ellers gøre for at forhindre den i at køre?

I modsætning til funktionerne Alternative brugerinput er Ctfmon.exe en systemkomponent, som ikke kan fjernes. Yderligere oplysninger om deaktivering af Ctfmon.exe finder du i afsnittet "Kan jeg slette filen Ctfmon.exe?" tidligere i denne artikel.

Hvor mange systemressourcer bruges der, når Ctfmon.exe kører?

Ctfmon.exe bruger meget få systemressourcer, hvis Avancerede sprogtjenester ikke kører. Avancerede sprogtjenester er de inputteknologier (talegenkendelse, håndskriftsgenkendelse og IME'er (Input Method Editors)), der kontrolleres af Ctfmon.exe via et program til behandling af tekstinput.

Kan jeg indlæse Ctfmon.exe, når der er brug for den, i stedet for hele tiden?

Systemet til Alternative brugerinput er ikke udviklet til at kunne indlæses og fjernes efter behov.

Kan jeg klikke på "Afslut job" i dialogboksen Jobliste eller på "Afslut job" i dialogboksen Luk programmet for Ctfmon.exe-processen?

Nej. Det anbefales ikke, at du lukker Ctfmon.exe-processen manuelt. Det anbefales, at du følger fremgangsmåden i afsnittet "Kan jeg slette filen Ctfmon.exe?", hvis du vil stoppe Ctfmon.exe-processen.

Fungerer Ctfmon.exe på samme måde på alle operativsystemer?

I det store og hele, ja. Ctfmon.exe udfører de samme opgaver på forskellige Microsoft Windows-operativsystemer.

Yderligere oplysninger

Ctfmon.exe er den fil, der kontrollerer teknologierne til Alternative brugerinput. Den starter værktøjslinjen Sprog (på proceslinjen) og kører i baggrunden, også efter at du har afsluttet et Office XP-program. Den starter desuden, hver gang Windows startes, og kører i baggrunden, uanset om der er startet et Office XP-program.

Ctfmon.exe er udviklet til at køre i baggrunden under hele Windows-sessionen, når Office XP-komponenterne Alternative brugerinput er installeret.

Egenskaber

Artikel-id: 282599 - Seneste redigering: 30. januar 2004 - Redigering: 1.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Access 2002 Standard Edition
  • Microsoft Excel 2002 Standard
  • Microsoft Outlook 2002 Standard Edition
  • Microsoft PowerPoint 2002 Standard
  • Microsoft Word 2002 Standard
Nøgleord: 
kbhowto KB282599

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com